Netværk

 
Da efterværnet kun i en begrænset periode skal fungere som den unges netværk, gør vi meget ud af at den unge bliver bevidst om hvilke muligheder og ressourcer de kan finde ”udenfor” Team Ravning.

Efterværnet arbejder her dels med at den unge bliver fortrolig med at søge støtte i sit private netværk og dels med, at den unge introduceres til andre ”professionelle” netværk i samfundet, hvor den unge i fremtiden kan søge støtte og vejledning.
   

Netværksklub

Efterværnet tilbyder netværksstyrkende aktiviteter og rådgivningsgruppe med ligestillede ungeetværksstyrkende aktiviteter og rådgivningsgruppe med ligestillede unge.

Hver 14. dag eller efter aftale mødes de unge og kontaktpersonen skiftevis hos hinanden. Hovedformålet er her fællesskab og socialt samvær med de andre unge i efterværnet, hvor man hygger, spiser og snakker om, hvordan det er at være ung og skulle klare sig selv. De unge har en masse forskellige erfaringer, og er rigtig gode til at støtte hinanden, og samtidig er der meget læring i at være ”vært” og have gæster til spisning. Det er frivilligt om den unge vil have besøg af gruppen, og som regel skal de vænne sig til tanken.

Gennem klubben er der også mulighed for at deltage i aktiviteter i lokalsamfundet, det kan være arrangementer annonceret i lokalavisen, foredrag på biblioteket, arrangementer ved AOF eller FOF eller en god film i biografen.

Klubben kan også tage på weekendtur i et sommerhus, hvor der er mulighed for at have længerevarende aktiviter og samvær.

Team Ravning betaler udgifterne til fællesaftenen, men de unge inddrages i ”forvaltningen” af pengene, og er meget bevidste om, at der ikke er råd til ”alt”.
   

Team Ravning

Efterværnet opfattes overvejende som en proces, hvor den unge langsomt frigør sig Team Ravning som netværk. Dette betyder, at Team Ravning fortsat tilbyder den unge muligheden for ”at komme hjem”, når behovet viser sig. Eksempelvis ved helligdage, mærkedage eller når der opstår et behov.

Endvidere inviteres de unge i efterværnet til Team Ravnings fødselsdagsfest d. 1. november og juleaften torsdag inden juleferien.

Efterværnet arrangerer et julearrangement sidste søndag i november, hvor nuværende og tidligere unge i efterværnet mødes, spiser æbleskiver og laver juledekorationer.

Efterværnet tilbyder en kortere sommerferie for de unge som har lyst. Sommerferien er et fælles projekt, hvor de unge som udgangspunkt skal være medansvarlige for at arrangere og planlægge.

Team Ravning er behjælpelige med andre personlige arrangementer som eksempelvis fødselsdage, og de unge får også en gave ved jul, fødselsdage eller andre særlige lejligheder.