På Team Ravning har vi en intern skole, som har tegnet undervisningsoverenskomst med Vejle kommune. Undervisningen varetages af opholdsstedets tre folkeskolelærere.
I skolen er de unge kendetegnet ved en eller flere af nedenstående punkter:
-
Har haft en ustabil skolegang med meget fravær pga. pjæk.
-
Har dårlig erfaring med skolen.
-
Svært at fastholde/nå i undervisningssammenhænge.
-
Ringe koncentrationsevne.
-
Der tilbydes bl.a. undervisning i følgende fag: Dansk, matematik, engelsk, samfundsfag, billedkunst, geografi og idræt.
-
Undervisningen i de boglige fag vil som udgangspunkt blive tilrettelagt som individuel undervisning.
Det tilstræbes at undervisningen rettes frem mod folkeskolens afgangsprøve. Vi samarbejder bl.a. med Bredsten Skole omkring eksamen, hvor vi kan føre de unge til prøver i 8 og 9. klasse.
Der er etableret skolesamtale med den unge, lærere og kontaktpædagog, hvor der med udgangspunkt i den unges ønsker/mål, laves en plan for den unges uddannelsesfremtid.
Det faglige indhold følger kommunens gældende læseplaner.
En del af undervisningen tilstræbes at være projektorienteret på tværs af skole- og bodel.
Alle unge har adgang til en PC. Der er computere i skolelokalet og Netcafeen, hvor der også er mulighed for at komme på Internettet. Målet er, at de unge trænes i brug af computeren som et dagligt arbejdsredskab og samtidig bliver i stand til at forholde sig aktivt og kritisk til informationssamfundet.