Efterværn
Efterværnet er et tilbud om støtte til unge over 18 år med behov for særlig støtte i overgangen til en selvstændig voksentilværelse.
Efterværnet er et tilbud, der dels støtter den unge i en fortsat personlig, social og faglig udvikling, og dels sigter efter at fremme den unges trivsel og selvstændighed.
Netværkspladserne er ikke en foranstaltning men et frivilligt tilbud om efterværn i henhold til Servicelovens § 76
Formålet med indsatsen er at støtte den unge i at tage ansvar for sig selv og tage del i samfundet. Målet er, at den unge bliver fortrolig med, hvad voksenlivet indebærer og udsluse til en selvstændig tilværelse uden offentlig støtte.
I de tilfælde, det vurderes, at den unge har behov for et tilbud, der ligger udenfor rammerne af, hvad efterværnet kan tilbyde, vægtes det at den unge også her bliver ”fulgt godt på vej”. Det vil sige, at team Ravning, i det omfang den unge ønsker det, forventer at forvaltningen vil tilgodese at Team Ravning fortsat kan tilbyde den unge støtte i overgangen mellem foranstaltningerne.