De unges økonomi
De unge bor i egen bolig og afholder selv alle deres udgifter, hvad enten det sker gennem løn, kontanthjælp, revalidering eller SU. For unge under 18 år, som har været anbragte på Team Ravning, samarbejdes med kommunen omkring den unges forsørgelsesgrundlag, typisk i form af kontanthjælp.
I forbindelse med flytning, betaler den unge selv indskud, depositum og forudbetalt leje.
Team Ravning hjælper med det praktiske vedrørende flytningen fra Team Ravning.
De unge kan være økonomisk dårligt stillede, når de skal flytte ud i egen bolig og det kan være svært at finde pengene. Team Ravning hjælper de unge med at søge om boligindskudslån ved kommunen, hvis det er en mulighed, og i nogle tilfælde vælger kommunen at bevillige en enkeltydelse i form af etableringshjælp ved indflytning i egen bolig.
Efterværnet tilbyder en kortvarig sommerferie, som tilrettelægges i samarbejde med de unge.
Beskæftigelse
Den unge skal som udgangspunkt være i beskæftigelse under forløbet i efterværnet. Efterværnet har ikke et beskæftigelsestilbud, men yder støtte til at finde egnet beskæftigelse, samt at fastholde den unge i enten job, aktivering eller uddannelse.