Den pædagogiske indsats
Der arbejdes ud fra samme pædagogiske referenceramme som på Team Ravning.
Den pædagogiske indsats i efterværnet tilrettelægges med udgangspunkt i handleplanen og tilpasses den unges aktuelle situation.
Det overordnede mål er, at den unge skal kunne mestre egen livssituation og indsatsen sigter efter at ruste de unge bedst muligt socialt, personligt og fagligt ud fra en helhedsbetragtning om, at de forskellige områder påvirker hinanden.
Der ydes støtte og vejledning med henblik på udvikling af henholdsvis
Personlige kompetencer
Støtte i at udvikle konstruktive mestringsstrategier, til at takle de perioder hvor ”livet gør ondt” Herunder at:
- Tage ansvar for eget liv.
- Reflektere over livs- og samfundsmæssige sammenhænge.
- Håndtere konflikter.
- Sætte ord på følelser og personlige oplevelser.
Reelle basale kompetencer
Praktisk støtte i forhold til at tilegne sig konkrete færdigheder.
- Økonomi.
- Samfund.
- Husholdning.
- Struktur og rutiner.
Sociale kompetencer
Praktisk og vejledende støtte i forhold til:
- Venskaber og kæresteforhold.
- Kontakter i fritids-, uddannelses- og arbejdslivet.
- Kontakten til familien.