Besøg
Når du bor på team Ravning, er det dit hjem. Vi arbejder alle for, at vores sted skal være så hjemlig som muligt, derfor er dine venner og familie altid velkomne til at besøge dig. Vi har også et gæsteværelse, hvor de kan overnatte.
Når du får besøg af venner, vil vi gerne hilse på dem og lære dem at kende og ønsker også, at de skal lære os og huset at kende. Derfor skal de heller ikke overnatte første gang, de besøger dig på Team Ravning.
Når du har gæster, forventer vi, at I tager del i de fælles opgaver på lige fod med de andre unge. Har dine venner først besøgt os, og kender vores forventninger til gæster, må de gerne overnatte hos os.
Når du engang er flyttet ”hjemmefra” og ikke længere bor hos os, er du også altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe.
Hjemrejseweekender og ferier
På Team Ravning har vi hjemrejse ca. hver anden weekend (i ulige uger) og i ferier. Det er vigtigt, at du aftaler din hjemrejse eller ferie i god tid, så alt er aftalt og på plads, når du skal afsted.
I blive-weekender planlægger vi, sammen med dig og de andre unge, forskellige aktiviteter og udflugter.
Nedenfor kan du se hvilke weekender der er hjemrejse og hvilke weekender der er aktiviteter.