Leveregler
På Team Ravning er vi af den overbevisning, at for at de unge kan udføre deres opgave (at bo sammen på Team Ravning), er det nødvendigt at alle ved, hvad opgaven indebærer, og hvordan den skal udføres. Derfor har vi udarbejdet nogle fælles spilleregler for et ophold på Team Ravning i form af 9 leveregler.
Følgende 9 leveregler skal accepteres af de unge, inden de starter på Team Ravning.
- Du står af egen drift op om morgenen og møder til tiden.
- Du deltager på lige fod med andre om de daglige gøremål på Team Ravning.
- Du respekterer de andre unge og voksne på Team Ravning.
- Du kommer hjem til aftalt tid, hvis du har været ude.
- Du begår ikke kriminelle handlinger.
- Du bruger ikke nogen form for euforiserende stoffer.
- Du deltager i hele Team Ravnings liv.
- Du værner om stedet.
- Du er ikke kæreste med en anden ung fra Team Ravning.
Inden den unge flytter ind, gør vi meget ud af at forklare og begrunde vores leveregler, således den unge har kendskab til de normer, der er gældende på Team Ravning, og synes at reglerne er fornuftige.
Det er vores oplevelse, at det giver god tryghed at vide, at for at udføre sit job behøver man blot at følge de principper, der er nedfældet i vores leveregler. Bliver den unge i tvivl om udførelsen af sit job, kan han eller hun altid henvende sig til en voksen, som også, med jævne mellemrum, sammen med den unge vil evaluere på, hvordan det går.